Nachruf

Calmar Nielsen in memoriam

Calmar Nielsen in memoriam

Calmar Nielsen in memoriam

Conni Nielsen/aha
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:
Calmar Nielsen lebte seit 1999 auf Grönland. Foto: Privat

Der Verstorbene war Dänischlehrer am Deutschen Gymnasium für Nordschleswig und lebte seit 1999 im grönländischen Aasiaat. Von seiner zweiten Frau Conni stammt der Nachruf. Im zweiten Teil ist die dänische Version zu lesen.

Geboren wurde er in Aarhus. Die Familie, die insgesamt fünf Kinder zählte, zog aber schon bald nach Feldstedtholz (Felstedskov). Die Mutter stammte aus Ries (Rise) bei Rothenkrug (Rødekro).
Um in die Staatsschule nach Apenrade (Aabenraa) zu kommen, schwang sich Calmar Nielsen tagtäglich aufs Fahrrad. Nach dem Realexamen ging er zunächst nach Kopenhagen, wo er unter anderem als Lkw-Fahrer arbeitete. Doch schon Anfang der 1960er Jahre zog er nach Aarhus. Dort heiratete er Sofie. Er arbeitete eine Zeit lang abends als Taxifahrer, während er tagsüber sein Abitur nachmachte. Anschließend studierte er Dänisch und Deutsch an der Uni in Aarhus. Die Kinder Niels, Mogens und Anne-Sofie wurden geboren.

Calmar Nielsen ging einige Jahre als Dozent an die Uni in Kiel und war darüber hinaus als Gastdozent an der Uni Greifswald für nordische Literatur tätig.

1974 wurde er Dänischlehrer am Deutschen Gymnasium für Nordschleswig in Apenrade. Dort war er 18 Jahre lang tätig. 12 Jahre hatte er zudem die Internatsleitung inne. In seinem Unterricht glückte es ihm, einen lockeren Umgangston mit hohen Forderungen an die Schüler, aber auch an sich selbst zu verbinden. Dabei kamen ihm sein großes Wissen und seine einfühlsame Menschenkenntnis zugute. Auch nach der Arbeit konnte es vorkommen, dass er in der Kneipe „Postkro” zum Beispiel Texte der dänischen Lyrikerin Vita Andersen vortrug.
Die Ehe mit Sofie ging in die Brüche. Er lernte Conni kennen. Sie heirateten 1985. Aus dieser Ehe stammen die Kinder Solveig und Mikkel. Doch auch diese Ehe scheiterte.
Calmar Nielsen entschied sich für einen Tapetenwechsel. Er zog nach Sonderburg (Sønderborg) und wurde Dänisch- und Deutschlehrer an der dortigen Staatsschule.

Stets neugierig und offen für neue Herausforderungen, nahm Calmar Nielsen 1999 eine Anstellung als Deutsch- und Dänischlehrer am Gymnasium in Aasiaat an. Dort war er bis zu seiner Pensionierung tätig. Ehemalige Schüler des Gymnasiums haben gerne von ihrem engagierten Lehrer erzählt.

Auch auf der Nordatlantikinsel wurde er schnell heimisch und ein bekanntes Gesicht im Stadtbild. Er lernte dort Agnete kennen, die bis zuletzt an seiner Seite blieb. Er verstarb in der Weihnachtsnacht und wurde am Dreikönigstag beerdigt. Auf seinem Grab steht ein schlichtes Holzkreuz, auf dem außer seinem Namen ein kleines Schiff eingraviert ist. Schiffe haben sein ganzes Leben begleitet. Sein erstes eigenes Boot kaufte er in seiner Zeit in Aarhus. In den 1980er Jahren erwarb er den Schärenkreuzer „Najaden”, den er 2004 für den symbolischen Betrag von einer Krone an den Apenrader Segelclub verkaufte, damit dieser das Boot instandsetzen sollte, um unter anderem jungen Menschen die Liebe zum Wassersport zu vermitteln.
Calmar Nielsen schipperte in seinen Jahren auf Grönland gern mit dem Boot herum. Allerdings nur im Sommer. Im Winter genoss er die Fahrten über das Eis mit dem Hunde- oder Motorschlitten.

Calmar Nielsen hinterlässt außer seiner Lebensgefährtin Agnete in Aasiaat die Kinder Niels in Sydney (Australien), Mogens in Aarhus, Anne-Sofie in Larnaca (auf Zypern) sowie Solveig und Mikkel, die beide in Odense leben. Zur Familie gehören acht Enkelkinder.
Sein Bruder Bent ist bereits verstorben. Die beiden Schwestern Ellen und Kirsten leben in Kopenhagen, während Finn in Norwegen wohnhaft ist.
Die Schwester Ellen hat Ende 2019 ein Buch mit dem Titel „At eje sandheden” (auf Deutsch: Die Wahrheit zu besitzen) herausgegeben, in dem sie Familiengeschichte schildert und unter anderem die eigene Kindheit in Feldstedtholz beschreibt.

Nekrolog

Calmar Nielsen blev i 1939 navngivet Christian Calmar Møller Nielsen. Da han kom til verden, var forældrene ikke gift; og moderen Anne Marie, som kom fra Rise ved Rødekro, var blevet sendt til Fødselsstiftelsen i Århus for at føde. Moderen var husholderske hos faderen i nærheden af Silkeborg.

Forældrene blev gift; og børneflokken voksede til i alt fem børn. Efter nogle år flyttede familien til Felstedskov, hvor der på jorden ved den gamle Strandkro blev opført minkhaller. Calmar cyklede indtil Aabenraa Statsskole, hvor han tog realeksamen.

Calmar flyttede en kort periode til København, hvor han arbejdede som lastbilchauffør og i starten af 60'erne til Århus, hvor han blev gift med Sofie. Han var i en periode taxachauffør om aftenen, mens han gik på Studenterkursus om dagen. Da studenterhuen var i hus, læste han dansk og tysk på universitetet. Han og Sofie blev forældre til Niels, Mogens og Anne-Sofie.

Han fortsatte inden for universitetsverdenen som lektor et par år på universitetet i Kiel. Desuden blev han gæsteforelæser inden for nordisk litteratur på universitetet i Greifswald i en hel del år indtil slutningen af 80érne.

I 1974 fik han arbejde som dansklærer på Deutsches Gymnasium i Aabenraa og flyttede til Slotsgade 14. Han var ansat i Aabenraa i 18 år, hvoraf ca. 12 år også som kostinspektør på kostafdelingen til gymnasiet. Ægteskabet med Sofie holdt ikke. Han blev gift igen i 1985 med Conni. Med hvem han fik børnene Solveig og Mikkel. Heller ikke dette ægteskab holdt. Som en meget erfaren og vellidt dansklærer valgte han at rykke teltpælene op og flytte til Arnkilgade i Sønderborg og fik arbejde som dansk- og tysklærer på Statsskolen.

I 1999 søgte Calmar nye udfordringer, denne gang meget langt væk fra det kendte: Det blev Aasiaat i Grønland, hvor han skulle tilbringe sine sidste og meget spændende 21 år. Her ville livet ham noget helt andet. Ligesom han havde været et kendt ansigt i bybilledet i Aabenraa, blev han det også i det lille bysamfund langt mod nord. Han underviste i dansk og tysk på GU indtil sin pension deroppe. I fritiden sejlede han i motorbåd om sommeren. Om vinteren foregik turene ud i naturen med hundeslæde og snescooter. Han fik aldrig købt en bil men kørte på en knallert, når han skulle rundt i byen. For en knallert er en af måderne at komme frem på de ofte ret smalle og stejle veje inden for byerne. Kort efter ankomsten fik han en grønlandsk kæreste, Agnete, som han holdt sammen med indtil det sidste.

I Aasiaat endte hans liv julenat og han blev begravet onsdag d. 6. januar på Hellig tre Konger. Han er nu stedt til hvile under et smukt trækors, der ud over navnet også har et lille skib, hvilket betød meget for ham i sit liv. Fra barn var han vant til at sejle, opvokset ved vandet. I Århus købte han sin første båd. I 1980'erne erhvervede han ved en byttehandel skærgårdskrydseren, Najaden, som han i 2004 solgte til Aabenraa Sejlklub for 1 kr. med det formål, at den skulle sættes i stand og være til glæde for ældre pensionerede sejlinteresserede samt fremme unge menneskers indsigt i sikker og oplevelsesrig sejlads.

Han efterlader foruden kæresten, Agnete i Aasiaat børnene, Niels, der bor i Sydney i Australien, Mogens, der er hjemmehørende i Århus, Anne-Sofie, der bor i Larnaca på Cypern samt Solveig og Mikkel, der begge bor med deres familier i Odense. Der er otte børnebørn.

Hans to søstre, Ellen og Kirsten bor i København, den ene bror, Finn bor i Norge og svigerinden, Evelyne efter den afdøde bror, Bent i Frankrig. Ellen udgav i slutningen af 2019 bogen „At eje sandheden”, hvor hun skildrer sin mormors, mors og sin egen og sine søskendes opvækst i bl.a. Felstedskov.

Mehr lesen

Leitartikel

Gwyn Nissen
Gwyn Nissen Chefredakteur
„Anstand mit Abstand“